Tryllefløjten

Torsdag d. 16. februar 2023 kl. 17.00

Ingen anden opera har fortryllet generationer af børn og voksne som Mozarts udødelige Tryllefløjten. For at inspirere forældre og bedsteforældre til at lade børnene opdage musikkens og kunstens verden (og lokke dem væk fra smartphones og tablets), præsenterer vi en helt særlig opsætning af Tryllefløjten: Med stort orkester og de bedste sangere, men forkortet så den ikke er længere end en god børnefilm. Forestillingen præsenterer nuværende og kommende Mozart-fans for alle de berømte melodier. Og som prikken over i’et hentes orkestret op i øjenhøjde, så alle i salen kan opleve glæden ved den uendeligt smukke musik.

Producent: Den Jyske Opera