Velkommen til sæson 2020/21

AFLYSNINGER

Vi har i første omgang været nødt til at aflyse O sole mio tirsdag d. 23. februar. Det er en forestilling med italienske skuespillere, og de har ingen mulighed for at komme og spille i Danmark lige nu.

Regeringen har nu forlænget restriktionerne til og med 7. februar og det betyder at vi også må aflyse Operafortællinger d. 20 januar, Aktivisterne d. 26. januar og Blinkende lygter d. 4. februar

Jer der har købt billetter kan få refunderet beløbet hvis I skriver til regnskab@gribskov-teater.dk

Følg med på facebook og her på hjemmesiden.

Gribskov Teater i en Coronatid

Vi sælger unummererede billetter i prisgruppe A og B.

Der er reduceret antal pladser i salen og afstandspladser, så forestillingen kan nydes med sikker afstand mellem publikum.

Grupper der i forvejen har tæt kontakt, må gerne sidde sammen i salen, der bare være en afstandsplads inden næste gruppe eller enkeltperson.

Der vil være håndsprit til rådighed, og du skal bære mundbind når du står op, både i foyeren og i salen. Når du sidder ned i salen kan du tage dit mundbind af. Husk at holde afstand, og så skal du selvfølgelig blive hjemme, hvis du oplever tegn på sygdom.

Før forestillingen:

Kom i god tid og brug gerne hele foyerområdet. Publikum bliver lukket ind i salen lidt ad gangen. Vi opfordrer til at rækkerne fyldes op fra midten. Hvis du ønsker en yderplads, så vent venligst til de midterste sæder er fyldt op.

Efter forestillingen:

Tag hensyn, hold afstand, og giv dig god tid når du forlader salen.