PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tilgængelighed

De fleste af vores forestillinger spilles i Gribskov Kultursal, Østergade 52 i Helsinge. Hvis du kommer i bil er der gode parkeringsmuligheder ved Kultursalen, og der er kun 5 min. gang til Helsinge Station med lokalbane og busser.

Der er gode adgangsforhold, teleslynge i teatersalen og let adgang til handicaptoilet. Ring til os, hvis der er behov for ledsagerbillet.

Bar

I baren i Gribskov Kultursals foyer er der mulighed for at købe drikkevarer før forestillingen samt i pausen. Mange af vores gæster kommer tidligt og hygger sig med et glas vin eller en kop kaffe inden forestillingen.

Garderobe

Der er garderobe uden opsyn i kælderen i Kultursalen.

Nyhedsbrev

Gribskov Teaters nyhedsbrev udkommer ca. 6 gange pr. år. Tilmelding via vores hjemmeside.

Facebook

Følg os på facebook hvis du vil være opdateret.

Andre spillesteder

Vi forsøger også at lægge forestillinger andre steder i Gribskov Kommune. I år har vi en forestilling på Hotel Gilleleje Strand og en på Munkeruphus.

Om Gribskov Teater

Gribskov Teater er en teaterforening. Vi har eksisteret siden 2003 og vores formål er at sørge for at det er muligt at se professionelt teater her i Gribskov Kommune. Vi er støttet af Gribskov Kommune og Statens Kunstfond.

Bestyrelsen deltager i Danmarks Teaterforenings årlige teaterseminar, hvor turnéteatre og teatergrupper præsenterer den kommende sæsons tilbud. Her får vi inspiration til næste sæson, og vi prøver at sammensætte vores program så alsidigt som muligt.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies.